• Kontakt
  • EN
  • Søg
INAGRO
  • Forside
  • Om INBIOM
    • Om INBIOM
    • Vi tilbyder
  • Projekter
  • Arrangementer
  • Netværk
  • Nyheder
  • Cases
  • Kontakt
  • EN
  • Om INBIOM
    • Om INBIOM
    • Vi tilbyder
  • Projekter
  • Arrangementer
  • Netværk
  • Nyheder
  • Cases


  • Du er her:
  • Forside
  • / Nyheder
  • Du er her:
  • Nyheder
 

Dansk Bioøkonomi Konference 2020


13. august 2020
Mens nye teknologier og processer udvikles for at udnytte klodens ressourcer og vores restprodukter optimalt kan forbrugernes adfærd være den udfordring, der gør at den grønne omstilling vil gå for langsomt eller i værste tilfælde stå helt stille.

Derfor er det afgørende at forbrugerne er villige til at være med til styrke den grønne omstilling ved at vælge lidt anderledes og måske dyrere når indkøbskurven skal fyldes.  For at lykkes med grøn omstilling er det afgørende, at der er forståelse for at det kræver en indsats fra alle og nye samarbejder på tværs lige fra hvordan afgrøderne dyrkes på marken til hvilke varer forbrugeren vælger fra hylden i supermarkedet. Derfor inviteres alle aktører i de nye bæredygtige værdikæder til Dansk Bioøkonomi Konference 2020.

For hvor langt er vi i forhold til at udvikle nye produkter og anvende restprodukterne? Hvor stor er efterspørgslen fra forbrugerne og hvor kan man søge finansiering til at investere i en bæredygtig omlægning? Og hvad betyder EU´s nye direktiv ”From Farm to Fork” for Danmarks bæredygtige arbejde.

Det er nogle af de svar vi skal have den 23.- 24. september, når vi over to dage sætter fokus på bioøkonomi. Du kan både møde dem, der arbejder med at skabe rammerne for en bæredygtig udvikling, dem der arbejder bæredygtigt i deres virksomhed eller arbejder på at gøre det eller iværksættere, der er i gang med at udvikle helt nye produkter, få input til din idé og mød fremtidige samarbejdspartnere. Den enes restprodukt kan være en værdifuld ressource for en anden.

Deltagerne på konferencen kommer fra alle led i værdikæden både forskningsverdenen, iværksættere, etablerede virksomheder, repræsentanter for forbrugerne og samarbejdspartnere, som alle er med til at skabe Danmarks største konference inden for bioøkonomi. 

Konferencen starter med et fælles formiddagsprogram med oplæg af blandt andre vicedirektør Anne Højer Simonsen, der siden maj har stået i spidsen for DI´s klimapolitiske enhed, der skal være med til at sikre Danmark en grøn førerposition, der samtidig kan forenes med vækst og arbejdspladser. Vi skal også høre Tænketanken Frej´s bud på hvordan vi sammen skaber et bæredygtigt fødevaredanmark og hvordan den unge generation ser udviklingsmulighederne. Vi skal høre om et gennembrud i forskningen i cirkulær bioøkonomi og om hvor man kan søge finansiering til bæredygtig udvikling af sin virksomhed. 

Om eftermiddagen deler konferencen sig i fire spor: Cirkulært design, Havets ressourcer, Grøn Energi- Symbioser og Fremtidens fødevarer.

Dag 1 afsluttes med en verdensmåls-middag på Hotel Saxkjøbing og på dag to skal vi besøge Visual Climate Center og få et indblik i klimaændringerne, som vises med data fra NOAA og NASA. Derefter er der virksomhedsbesøg hos Nordic Beet Research.

Du kan se hele programmet og tilmelde dig her 

Konferencen arrangeres af Center for Cirkulær Bioøkonomi/AU, INBIOM/Food & Bio Cluster Denmark, Business Lolland-Falster, Agrovi, Dansk Landbrug Sydhavsøerne, Bioøkonomisk Vækstcenter Guldborgsund samt Lolland og Guldborgsund Kommuner.

Fototekst: På sidste års konference smagte deltagerne en lokal udgave af paella; en såkaldt Quinella. Quinella´en indeholdt blandt andet den invasive fisk kutling, ørred, quinoa, blomkål, top af selleri, sukker- og blæretang. Det eneste, der var taget med fra den oprindelige opskrift var safran, som ikke findes på dansk jord.

Om Bioøkonomisk Vækstcenter Guldborgsund

Bioøkonomisk Vækstcenter Guldborgsund arbejder for at udbrede ny viden og sikre et forskningsmæssigt fokus på udvikling af nye bæredygtige produkter med lokale rest-biomasser. Formålet er, at skabe lokale arbejdspladser og produktioner, der samtidig medvirker til grøn omstilling. Læs mere om Bioøkonomisk Vækstcenter Guldborgsund her.

Yderligere information

Programkoordinator Mette Jørgensen, Bioøkonomisk Vækstcenter Guldborgsund, 2518 1833
Chefkonsulent, kommunikation Rikke Betak Lund, Bioøkonomisk Vækstcenter Guldborgsund, 25180248

 

Tilbage..


Fra

, kl.

Til

, kl.

Dansk Bioøkonomi Konference 2020 /Default.aspx?ID=5032&newsid=2713&Action=1&M=NewsV2&PID=19747 https://inbiom.dk
​

Innovationsnetværket for Bioressourcer har fokus på intelligent produktion og udnyttelse af bioressourcer i overgangen til en biobaseret økonomi. Netværkets aktiviteter er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og støttet af Region Midtjylland.

Adresse

Innovationsnetværket for Bioressourcer
c/o Food & Bio Cluster Denmark
Niels Pedersens Allé 2
DK-8830 Tjele
T: +45 8999 2500

Thorkild Qvist Frandsen 
M: 6142 2511
tqf@foodbiocluster.dk

Hold dig opdateret

Bliv medlem og få seneste nyt om, hvad der rører sig inden for bioressourcer via vores nyhedsbrev.

Få seneste nyt fra branchen

Bliv medlem og få seneste nyt om, hvad der rører sig inden for biomasseområdet via vores nyhedsbrev og presseklip.

Innovationsnetværket for Biomasse

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev og presseklip.


Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev bekræfter du at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbreve. Du kan altid afmelde dig vores nyhedsbrev ved at klikke på afmeld-linket, der er nederst i hver nyhedsmail.
Tilmeld nyhedsbrev

Cookiepolitik

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev bekræfter du at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbreve. Du kan altid afmelde dig vores nyhedsbrev ved at klikke på afmeld-linket, der er nederst i hver nyhedsmail.

Log ind

Log ind

Hjælp: Glemt adgangskode?