• Kontakt
  • EN
  • Søg
INAGRO
  • Forside
  • Om INBIOM
    • Om INBIOM
    • Vi tilbyder
  • Projekter
  • Arrangementer
  • Netværk
  • Nyheder
  • Cases
  • Kontakt
  • EN
  • Om INBIOM
    • Om INBIOM
    • Vi tilbyder
  • Projekter
  • Arrangementer
  • Netværk
  • Nyheder
  • Cases


  • Du er her:
  • Forside
  • / Nyheder
  • Du er her:
  • Nyheder
 

DTU RISØ: Konference satte fokus på genbrug af vand

2. november 2018
Kan vi håndtere vores vand bedre, og hvad er mulighederne for at genbruge vand som ressource? Det var hovedspørgsmålet, da en blanding af virksomheder og forskere mødtes til Spildevandskonferencen på DTU Risø den 30. oktober. Med sig hjem fik de masser af inspiration og den nyeste forskning.

Vand er en vigtig ressource, og det er afgørende, at vi formår at genbruge den. Det var et af de vigtigste budskaber til deltagerne, da 71 forskere og virksomheder mødtes for at blive klogere på både rensning og genbrug af vand.

- Vi har samlet nogle af de førende forskere og fagfolk fra den private del af spildevandsbranchen for at kigge på nogle af de udfordringer, vi står overfor. Det er afgørende, at vi i fremtiden formår at levere en effektiv rensning af det vand, vi allesammen skal leve af, siger Heidi Høy Dyrholm, der er projektleder i Agro Business Park.

Agro Business Park er en af partnerne bag Connecting Zealand, som er et initiativ omkring miljøteknologi og ressourceeffektivitet i Region Sjælland.

Tema på dagen var blandt andet mikroplast i spildevand ved Annemette Palmqvist fra Roskilde Universitet. Branchen var også repræsenteret ved dagens ene konferencier, Pernille Ingildsen fra Kalundborg Forsyning, der har stor fokus på rensning af medicinrester.

- Spildevand er en af de største miljøpåvirkninger, der er i forsyningerne i dag. Det er hele vandområdet, der på spil. Og så er der kommet nye områder som medicinrester og mikroplast, som vi er nødt til at finde ud af, hvad vi gør ved i vores vand, siger Pernille Ingildsen.

Dagens program var tæt pakket med alt fra forskere til iværksættere. I alt 11 oplæg blev afholdt, og derudover blev der prioriteret tid til netværk og samtale blandt deltagerne.

- Når forskere og virksomheder mødes til sådan en konference her, bliver der udvekslet en masse viden og kontakter. Og værdien af det er uvurderlig, for på sigt skaber det nye produkter og løsninger. Ud over at det er godt for vores fælles vandressource, så giver det også vækst i virksomhederne. Derfor er en konference som denne og et initiativ som Connecting Zealand rigtig vigtigt, fortæller Heidi Høy Dyrholm.

Alt i alt gik deltagerne hjem med bagagen fyldt af viden og forskning.

- Vi har haft rigtig mange jern i ilden i dag, og der var masser af aktiviteter lige fra de mange oplæg til et forsøg, der kørte live på dagen. Så vi tager alle sammen en hel masse med os hjem fra dagen, og vi er helt sikkert bedre klædt på til at både genbruge og rense vand i fremtiden, fortæller Heidi Høy Dyrholm.

Det er projekterne Connecting Zealand og Viirs, innovationsnetværkene Inno MT, InBiom og FemernBelt, der sammen med Water DTU står bag Spildevandskonferencen. Connecting Zealand er finansieret af Region Sjælland. Spildevandskonferencen foregik på DTU Risø Campus, 30. oktober kl. 8.30-16.00.

Præsentationer:

Bioscavenge -Optimering af processer gennem brug af modeller v/ Krist VGernaey

BAeredygtighedsprincipper i spildevandssektoren v/ Marianne Thomsen

Damptoerring og pyrolysering af spildevandsslam - AquaGreen v/ Henning S Petersen

Eksistens og fjernelse af medicinrester i spildevand v/ Preben Thisgaard - Kalundborg-Forsyning

Livscyklusvurdering af spildevandstknologi v/ Berit Godskesen

Reduktion af miljoefremmede stoffer med ozon som mikrobobler - NORLEX v/ Thomas-EilkAer

Termisk forgasning - samforgasning af slam og halm v/ Jesper Ahrenfeldt

Læs mere om Spildevandskonferencen her

For yderligere info:
Heidi Høy Dyrholm, Projektleder, Agro Business Park
+45 51 23 04 39
hhd@agropark.dk
Connecting Zealand: https://startvaekst.dk/vhsjaelland.dk/connectingzealand

Tilbage..


Fra

, kl.

Til

, kl.

DTU RISØ: Konference satte fokus på genbrug af vand /Default.aspx?ID=5032&newsid=2405&Action=1¤tPage=6&M=NewsV2&PID=19747 https://inbiom.dk
​

Innovationsnetværket for Bioressourcer har fokus på intelligent produktion og udnyttelse af bioressourcer i overgangen til en biobaseret økonomi. Netværkets aktiviteter er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og støttet af Region Midtjylland.

Adresse

Innovationsnetværket for Bioressourcer
c/o Food & Bio Cluster Denmark
Niels Pedersens Allé 2
DK-8830 Tjele
T: +45 8999 2500

Thorkild Qvist Frandsen 
M: 6142 2511
tqf@foodbiocluster.dk

Hold dig opdateret

Bliv medlem og få seneste nyt om, hvad der rører sig inden for bioressourcer via vores nyhedsbrev.

Få seneste nyt fra branchen

Bliv medlem og få seneste nyt om, hvad der rører sig inden for biomasseområdet via vores nyhedsbrev og presseklip.

Innovationsnetværket for Biomasse

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev og presseklip.


Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev bekræfter du at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbreve. Du kan altid afmelde dig vores nyhedsbrev ved at klikke på afmeld-linket, der er nederst i hver nyhedsmail.
Tilmeld nyhedsbrev

Cookiepolitik

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev bekræfter du at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbreve. Du kan altid afmelde dig vores nyhedsbrev ved at klikke på afmeld-linket, der er nederst i hver nyhedsmail.

Log ind

Log ind

Hjælp: Glemt adgangskode?