25. februar 2020
Det franske marked for biogas- biomasseanlæg er i vækst, hvilket skaber muligheder for danske virksomheder, da franskmændene er interesseret i nordiske løsninger. For at undersøge markedet, og på sigt at opnå en andel af markedet, tog 8 danske bioressourcevirksomheder til den tre i én messe i Nantes, Frankrig i dagene 29.-30. januar. I år havde messerne sat de nordiske lande i fokus og de var udvalgt som ”Årets lande” med en fælles nordisk stand.
I samarbejde med Danish Export Association og Enterprise Europe Network tilbød Innovationsnetværket for Bioressourcer (INBIOM) en række aktiviteter: 2 fællesstande, b2b matchmaking, relevante seminarer og netværk. En af de danske virksomheder Nature Energy har været på det franske marked længe, og skal inden længe bygge et større biogasanlæg i Frankrig. Med tre franske repræsentanter på deres stand var der livlig trafik af interesserede franske potentielle kunder.
Foruden at være på fællesstanden for biogas deltog virksomhederne, Lundsby Biogas og AMMONGAS, i matchmaking eventen arrangeret af Enterprise Europe Network. De var begge tilfredse med antallet af besøgende og de afholdte møder, og der var grundlag for en videre dialog med mødepartnerne. Westcome Heat Exchangers, som deltog for første gang på messerne, havde haft flere besøgende på deres stand end ved andre messer, og til trods for sprogudfordringer gik det virksomheden godt og de tog mange opfølgningsmuligheder med hjem.
Hvad fik de danske virksomheder med hjem? Først og fremmest kontakter! Skal man agere på det franske marked, er det er nødvendigt med fransk præsentationsmateriale og en kæmpe fordel, at man taler fransk i al fald til at kunne indlede en dialog.
Et spædt forårsvejr var at spore i slutningen af januar, men om deltagelse på messerne kan vise sig at blive en spæd start på bearbejdning af det franske marked, er op til de danske virksomheder, for nu følger opfølgningsarbejdet over for de potentielle nye kunder.
, kl.
Til, kl.
Danske biogas- og biomassevirksomheder på messerne BIOGAZ-Bois Energie-ReGen 2020 i Nantes
/Default.aspx?ID=5032&newsid=2654&Action=1¤tPage=2&M=NewsV2&PID=19747
https://inbiom.dk/Files/Images/Nyheder/Biogaz-2020_940x520.png