19. april 2018
De første projekter er igangsat under Region Midtjyllands Udviklingsprogram for Bioøkonomi. Lokale virksomheder har gennem programmet fået medfinansiering til deres bioøkonomiske udvikling, og der er stadig åbent for ansøgninger til nye udviklingsprojekter.
Foto: DCA, Aarhus Universitet.
PRESSEMEDDELELSE
Foulum den 19. april 2018
Udviklingsprogrammets primære målgruppe er små og mellemstore danske virksomheder, som ønsker at udvikle nye produkter baseret på udvinding af værdistoffer fra biomase. Nye produkter kan f.eks. være teknologier og nyt maskinel til at udnytte biomasse, alternativ protein til foder og fødevarer, ingredienser i helse – og plejeprodukter, fødevarer og foder, brændstoffer, næringsstoffer til fornyet biomasseproduktion, samt tjenesteydelser relateret til håndtering af biomassen.
- Region Midtjylland kan med Udviklingsprogrammet på langt sigt blive et nationalt og internationalt kraftcentrum for bæredygtige løsninger. Det er samtidigt et stærkt eksempel på den værdi, der opstår, når virksomheder, videnmiljøer og det offentlige arbejder tæt sammen om et fælles mål til gavn for både miljø og erhvervsliv, siger udviklingsdirektør i Region Midtjylland Kim Kofod Hansen.
Stadig åbent for ansøgninger
Omkring halvdelen af de 9,3 mio. kr. i projektet er uddelt, men der er stadig mulighed for at ansøge om midler. Deadline for næste ansøgningsrunde er d. 30. april 2018. Læs mere på www.rmbio.dk.
Yderligere information:
Projektleder Michael Støckler, Agro Business Park, tlf. 4010 7128, mcs@agropark.dk
Seniorkonsulent Lone Abildgaard, Seges, tlf. 8740 6650, loa@seges.dk
Erhvervs- og international koordinator Margrethe Balling Høstgaard, DCA, Aarhus Universitet, tlf. 4014 7885, margrethe.hostgaard@dca.au.dk
Udviklingsdirektør i Region Midtjylland Kim Kofod Hansen, tlf. 2043 4304, Kim.Kofod.Hansen@ru.rm.dk
Fakta om Udviklingsprogram for Bioøkonomi
Region Midtjyllands Udviklingsprogram for bioøkonomi indeholder tre indsatsområder, hvortil der kan søges støtte fra virksomheder i samarbejde med vidensinstitutioner: 1) Innovationssamarbejder inden for bioraffinering, 2) Forprojekter inden for bioøkonomi, 3) Demonstrationsprojekter inden for biogas. Den samlede pulje med midler til at støtte initiativerne er på 9,3 mio. kr. Udviklingsprogrammet for Bioøkonomi administreres af Agro Business Park i tæt samarbejde med SEGES og DCA, Aarhus Universitet.
Udviklingsprogram for Bioøkonomi er forankret i Agro Business Park, som er omdrejningspunkt for iværksætteri og idéudvikling inden for fødevarer og bioøkonomi – både for den enkelte iværksætter og etablerede virksomheder. Agro Business Park hjælper kunder med at accelerere idéer og bringe dem videre til næste niveau. Det gøres gennem tæt, individuel vejledning med fokus på iværksætteri, innovationsprocesser, netværk, funding og forretningsudvikling. Læs mere på: www.agropark.dk
Region Midtjyllands Udviklingsprogram for Bioøkonomi giver højteknologisk, iværksætterfirma mulighed for at udvikle en robot, der kan høste biomasse i vådområder. Det kan give gevinster for både landbruget og klimaet.
Der er 108.000 ha drænede, kulstofrige lavbundsjorde i Danmark. Selvom det svarer til blot fire procent af landbrugsarealet, står arealerne for 20-25 procent af landbrugets samlede CO2-udledning.
Udledningen af klimagasser falder imidlertid markant, når arealerne bliver våde; og det bliver de i stigende omfang, dels fordi at tørvejordene ”sætter sig”, dels fordi at klimaforandringerne medfører mere nedbør.
Vådsætningen er dermed godt for klimaet, men et problem for landmanden, som ikke kan dyrke arealerne med almindelige maskiner.
Nogle forsøger at sætte bælter på de tunge traktorer, så de kan køre på de våde arealer, men måske ligger løsningen i at anvende lette, selvkørende redskaber i form af ”robotter”, som ikke ødelægger vegetationen i vådområderne.
Region Midtjyllands Udviklingsprogram har derfor givet midler til projektet ”GrassBot2”, som skal videreudvikle en eksisterende markrobot til høst- og opsamling af græs på våde engarealer.
Det er teknologivirksomheden AgroIntelli som leder projektet. Aarhus Universitet, Conpleks og Bertelsen Design udgør de øvrige medlemmer af projektkonsortiet.
Ole Green, direktør i AgroIntelli, ser frem til arbejdet med GrassBot2-projektet og fortæller:
- Hos AgroIntelli er vores vision at kombinere nyeste forskning inden for agronomi og ingeniørvidenskab rettet mod området bæredygtig landbrug. Projektet vil være med til at give nye muligheder for at gennemføre skånsomme markoperationer på sårbare arealer.
Robotten vil muliggøre hyppig høst af græs på bløde lavbundsarealer og det kan øge proteinkoncentrationen i den høstede biomasse. Det er tanken, at biomassen anvendes til fremstilling af grøn protein til fodring af grise og høns. Restproduktet fra proteinfremstillingen vil bl.a. kunne anvendes til biogas, som også bidrager til at udfase fossile energikilder.
Herudover vil robotten også kunne anvendes til naturpleje i vådområder, hvor almindelig landbrugsdrift ikke er en mulighed, forklarer seniorforsker Poul Erik Lærke, Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, som deltager i projektet.
Billedtekst: På billedet ses den autonome redskabsbærer ”Robotti” fra Agro Intelligence og (tv.) Poul Erik Lærke, Aarhus Universitet, Inst. for Agroøkologi, Keld Bertelsen, Bertelsen Design, Ole Green, Agro Intelligence (projektleder) og Tom Simonsen, Conpleks.
, kl.
Til, kl.
Boost til bioøkonomisk innovation
/Default.aspx?ID=5032&newsid=2215&Action=1¤tPage=8&M=NewsV2&PID=19747
https://inbiom.dk