• Kontakt
  • EN
  • Søg
INAGRO
  • Forside
  • Om INBIOM
    • Om INBIOM
  • Cases
  • Kontakt
  • EN
  • Om INBIOM
    • Om INBIOM
  • Cases


  • Du er her:
  • Forside
  • / Cases
  • / DSE Test Solutions
  • Du er her:
  • Cases

Netværkstur skabte nyt samarbejde og teknologi

I marts 2014 organiserede INBIOM en tur for sine medlemmer til Crescentino i Italien til et af Europas største bioraffinaderier. Muligheden for at se det nye anlæg tiltrak ni deltagere fra både virksomheder og vidensinstitutioner og viste sig at få stor merværdi for to af deltagerne. De er nemlig sidenhen gået ind i et samarbejde om udvikling af et helt nyt og innovativt produkt med et stort kommercielt perspektiv.

Peder Lomborg fra DSE Test Solutions A/S i Horsens og Ib Johannsen fra Aarhus Universitet kendte ikke hinanden, før de tilfældigvis tilmeldte sig den samme INBIOM tur til Italien på baggrund af deres fælles interesse for produktion af anden generations bioethanol baseret på halm. På turen, som varede et par dage, fik de god mulighed for at tale sammen ganske uformelt, og det viste sig, at der var basis for at mødes igen efter hjemkomsten for at tale om en konkret projektidé.

- Kort efter vi kom tilbage til Danmark, mødtes vi igen og efter et par timer var ideen til projektet mere eller mindre klar, siger Peder Lomborg, direktør i DSE Test Solutions.

Opfindelsen, som de siden har arbejdet på i fællesskab, er måleudstyr til in-line bestemmelse af vandindhold og dermed tørstofindhold i biomassestrømme til industrielt brug. Uden deres deltagelse på INBIOMs studietur var samarbejdet næppe opstået.

- Jeg kendte knap nok DSE og vidste intet om deres produkter inden for fugtmåling, siger Ib Johannsen, - men DSE ved alt om praktisk instrumentopbygning, mikrobølge teknik med mere og havde fokus på ét af markedssegmenterne.  Jeg har adgang til prøver, forsøgsopstillinger og kendte til markedsbehov uden for deres snævre segment. Det er en god kombination, fortsætter han.

Idéen var innovativ og perspektivrig nok til at vinde 50.000 kroner i Agro Business Parks innovationskonkurrence et halv år senere, som bruges til den videre udvikling af teknologien.

Samarbejdet er et godt eksempel på, at klyngeaktiviteter kan bidrage til innovation alene på baggrund af netværksmulighederne, der ligger i de fælles arrangementer for medlemmerne.

Innovationsnetværket for Bioressourcer har fokus på intelligent produktion og udnyttelse af bioressourcer i overgangen til en biobaseret økonomi. Netværkets aktiviteter er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og støttet af Region Midtjylland.

Adresse

Innovationsnetværket for Bioressourcer
c/o Food & Bio Cluster Denmark
Niels Pedersens Allé 2
DK-8830 Tjele
T: +45 8999 2500

Thorkild Qvist Frandsen 
M: 6142 2511
tqf@foodbiocluster.dk

Hold dig opdateret

Bliv medlem og få seneste nyt om, hvad der rører sig inden for bioressourcer via vores nyhedsbrev.

Få seneste nyt fra branchen

Bliv medlem og få seneste nyt om, hvad der rører sig inden for biomasseområdet via vores nyhedsbrev og presseklip.

Innovationsnetværket for Biomasse

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev og presseklip.


Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev bekræfter du at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbreve. Du kan altid afmelde dig vores nyhedsbrev ved at klikke på afmeld-linket, der er nederst i hver nyhedsmail.
Tilmeld nyhedsbrev

Cookiepolitik

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev bekræfter du at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbreve. Du kan altid afmelde dig vores nyhedsbrev ved at klikke på afmeld-linket, der er nederst i hver nyhedsmail.

Log ind

Log ind

Hjælp: Glemt adgangskode?